Du har ikke smagt Vestkysten … før du har spist eller prøvet: 

Du hast nicht die Westküste geschmeckt … vor dem Essen oder Probieren: 

Sådan kan man ikke sige på tysk. En korrekt oversættelse ville være:

Du hast nicht die Westküste probiert, bevor du nicht Folgendes gegessen oder gemacht hast: 

eller lidt mere fri

Du weißt nicht, wie die Westküste schmeckt, bevor du nicht Folgendes probiert hast:

Disse sætninger er altså korrekte tyske sætninger, men matcher de virkelig idéen bag den oprindelige tekst? Det er spørgsmålet…

Formålet med marketing er at skabe gode følelser eller de rigtige følelser, og kommunikere så klart som muligt.

I dette eksempel, med den tilføjede underordnede sætning, hvor ordet NICHT (= ikke) bruges to gange, har læserens hjerne svært ved at afkode det positive budskab.

Den bliver lidt for gnidret.

På dansk er sætningen kort og frisk, men på tysk bliver den noget uharmonisk og meget lang. Derfor er det en rigtig god idé at formulere sig positivt, f.eks. på denne måde:

Du weißt, wie die Westküste schmeckt, wenn du das hier probiert hast:

eller endnu mere fri:

So schmeckt die Westküste. Probier selbst:

På dansk: Sådan smager Vestkysten. Prøv selv:

Odinsminde Slagteren

Lokal mand, lokale dyr, lokal mad

Heimische Mannschaft, einheimische Tiere, lokales Essen

Problemet her er, at folk i Tyskland ikke spiser Tiere (dyr). I en videnskabelig artikel ville man måske tale om Nutztier (nyttedyr), men i reklamesammenhæng er det bedst at bruge ordet Fleischprodukt (kødprodukt) på en mere neutral måde. Ideelt set sammen med et adjektiv som frisk, økologisk eller regionalt.

Det, der lyder så smukt og rytmisk på dansk 

Lokal mand, lokale dyr, lokal mad

ville blive ret ujævnt og knudret på tysk:

Heimische Mannschaft, heimische Fleischprodukte, heimisches Essen.

Her ville jeg anbefale en helt anden fremgangsmåde:

Odinsminde Slagteren

Alles regional - Frische Fleischprodukte, landestypische Gerichte

(= Alt lokalt - friske kødprodukter, typiske regionale retter)

Pluk selv kantareller

Hvor, spørger du? Tag i skoven.

Pflücken Sie selbst Pfifferlinge

Du fragst dich wo? Geh in den Wald.

SIE eller DU? 

Det er så svært for danskere, for heldigvis findes denne skelnen ikke på dansk, her siger alle ”du” til hinanden.

Hvordan læseren skal tiltales på tysk (du eller De), bør vi fastlægge allerede i planlægningsfasen og derefter holde fast ved det valgte i teksterne. 

En blanding af du og De, som her ovenover, er slet ikke mulig.

Min erfaring er, at de ellers så formelle tyskere, når de er på ferie i Danmark, rigtig godt kan lide, når vi bliver dus med dem. De synes faktisk, at det er ret hyggeligt.

Ismejeriet Stadil

Til alle, også dem der ikke kan lide is

Für alle auch, für diejenigen, die kein Eis mögen

Her er det kun kommaet, der er forkert placeret. Den skal lyde således:

Für alle, auch für diejenigen, die kein Eis mögen. 

Alternativt ville en bindestreg også være meget godt her:

Für alle – auch für diejenigen, die kein Eis mögen. 

Trolds Økobær

Perfekt sted med ungerne, selvpluk

Der perfekte Ort für die Kinder und Selbstpflücker

Denne sætning er ikke forkert, men den ville ikke blive formuleret på denne måde på tysk. 

I den følgende version undlader vi "den perfekten Ort - det perfekte sted", men nævner i stedet "Ökobeeren - øko-bær" igen (måske genkender den tyske læser ikke umiddelbart det danske ord i overskriften) og inkluderer også en opfordring til handling.

Trolds Økobær

Pflück deine Ökobeeren selbst! Perfekt mit Kindern.

(Pluk selv dine øko-bær! Perfekt med børn.)